19th Ave New York, NY 95822, USA

Få ekstra lagerplads i Dropbox gratis

Der findes efterhånden et hav af løsninger til opbevaring af data i skyen. Den mest kendte af alle udbydere er dog nok Dropbox. De lancerede deres service i 2008 og har altså i skrivende stund 7 år på bagen!

Som gratis bruger af Dropbox får du stillet 2 GB til rådighed. Det er for de fleste ganske fint, men hvis man vil dele lidt ekstra store filer, så er det selvfølgelig rart med ekstra plads!

Dropbox tilbyder ekstra plads for nogle forskellige opgaver, man som bruger kan udføre. For at følge med i hvilke opgaver du allerede har udført, kan du klikke på dette link: Dropbox konto informationer

Ud for “Earn more space” skal du klikke på “View all space earned”.

De simple opgaver

De simple opgaver, som Dropbox selv kalder dem, består i at linke din konto med Facebook og Twitter, samt følge Dropbox på Twitter.

Det giver dem lidt gratis reklame da andre brugere vil kunne se at du følger dem på Twitter. Du kan sagtens undgå at Dropbox skriver noget på din Facebook væg. Det kræver at du sætter dig ind i privatlivsindstillingerne.

For hver af de simple opgaver får du 125 MB.

Henvis nye brugere

Ved at henvise nye brugere til Dropbox, også kaldet referrals, kan du score 500 MB pr. bruger. Indtil du når en grænse på 16GB. Den bruger du henviser får samtidig også 500 MB til deres Dropbox.

Det er Dropbox’s sikkerhed for at man ikke bare snyder med sit link, de vil jo gerne have nogle penge i kassen hvis du skal bruge mere plads!

Et referral links ser sådan her ud: https://db.tt/krNg62vk
Koden der står i slutningen af linket “krNg62vk” er det som identificerer en bestemt bruger. I dette tilfælde mig.

Så vis du overvejer at bruge Dropbox, så opret dig gerne via det link.

Benyt Dropbox apps

Dropbox har lavet lidt forskellige apps som du også kan tjene gratis plads på at installere.

Mailbox – Tjen 1 GB.
Dropbox vil gerne hjælpe dig med at holde styr på dine e-mails. Download deres app og log in på den med din Dropbox bruger og kode. Du behøver ikke at linke en e-mail op til app’en og du kan sagtens slette den igen efterfølgende.

Carousel – Tjen 3 GB.
Mange bruger Dropbox til at opbevare deres billeder. Af samme grund har Dropbox lavet en app som holder styr på alle de billeder man får uploadet.
Ligesom med Mailbox app’en kan du dog sagtens installere app’en for derefter at slette den igen. Bare log ind med dine Dropbox data.

Du skal dog være opmærksom på at Dropbox og Carousel snakker sammen selvom du ikke længere har app’en installeret på din telefon.