At sikrer sin ophavsret på Instagram virker som en langhåret opgave. Heldigvis er det meget simpelt at anmelde misbrug og ofte reagerer Instagram inden for kort tid!

I takt med at man får en større mængde følgere på Instagram, stiger chancen for at andre deler dine billeder også. For mit vedkommende er det i orden at andre konti deler mine billeder, så længe de husker at kreditere mig i beskrivelsen. Det kunne f.eks. være: “Fotograf: @martindyg”.

På den måde vil følgerne af den konto måske opdage min bruger og derved begynde at følge mig.

Som regel kontakter jeg dem som glemmer at kreditere mig. De fleste skynder sig da også at rette op på det, sammen med en undskyldning. Men til tider får man også samme reaktion som du kan se på billedet herunder. Andre gange modtager man bare intet svar.

Det skal lige siges at jeg i forvejen havde kommenteret på billedet som brugeren havde uploadet. Der var ingen respons.
Misbrug af ophavsret - kontakt til bruger

Hvordan anmelder jeg krænkelse af ophavsret?

Det er ikke selve brugeren man anmelder, men billedet. Det kan ikke gøres fra Instagram’s app men skal gøres fra en browser. Jeg anbefaler at du starter en pc op og ordner det dér, det er meget nemmere!

Du starter med at gå ind på dette link: Anmeld misbrug til Instagram

Du bliver mødt at en del tekst som forklarer lidt om hvad du kan anmelde. Læs den igennem så du ved hvad det handler om og sæk derefter en prik i “Fortsæt med din anmeldelse af ophavsret.”

Misbrug af ophavsret - Formularen

Nu vil Instagram gerne have informationer om hvad problemet er. I tilfældet her har vi fundet indhold på Instagram som vi mener krænker vores ophavsret. Sæt derfor en prik i det felt og efterfølgende i det nederste felt for at fortsætte.

Misbrug af ophavsret - Hvad er problemetKontaktinformationer

I forbindelse med din anmeldelse vil Instagram gerne have dine kontaktinformationer.
Det bruger de for at have information om hvem du er, i tilfælde af at du blot misbruger funktionen.
Derudover får den person, der har misbrugt dit billede, også din e-mail og dit navn i tilfælde af, at de vil kontakte dig. Her kan det måske være en idé ikke at oplyse din private e-mail.Misbrug af ophavsret - Kontakt informationerEr du bosat i eller udenfor USA? Jeg ved ikke hvorfor netop det spørgsmål er vigtigt, men sæt prikken på det der passer til dig og fortsæt med at udfylde de efterfølgende felter.

Misbrug af ophavsret - Hvem er ejerenDet næste skridt handler om hvem der har ophavsretten. Jeg anmelder for mig selv, så jeg sætter prik i “Mig” og skriver mit eget navn.

Dokumentation

Som jeg skrev tidligere er det ikke brugeren du anmelder men billederne. Instagram beder dig om at skrive de links hvorpå de kan finde dine misbrugte billeder. Du kan altså sagtens samle alle links du har fundet i én anmeldelse, i stedet for at lave en for hver bruger.

Hvis du har mere end tre links sætter du bare hak ud for “Jeg vil anmelde flere links”, så kommer der et tekstfelt frem hvor du kan skrive alt hvad du vil.

Til slut vælger du “Dette indhold udgør en kopi af mit værk”.

Misbrug af ophavsret - Link til misbrugte billederNu har vi linket til det som er misbrugt. Nu skal vi vise Instagram at vi var de første der uploadede indholdet. Såfremt indholdet ikke findes på Instagram kan du sagtens linke til det også.

Misbrug af ophavsret - Link til dine billederEfter links er skrevet ind skal du angive at du har handlet i god tro og give en elektronisk signatur.

Misbrug af ophavsret - Tak for din anmeldelse

Herefter takker Instagram for din anmeldelse og du modtager en kvittering i din e-mail indbakke.

Hvornår bliver billederne slettet?

Det er forskelligt hvor langt tid der går før de misbrugte billeder bliver slettet. Jeg har selv oplevet at det tog 3 minutter fra anmeldelse til sletning. Du skal bare holde øje med din indbakke, du får nemlig en bekræftelse når din sag er afsluttet.

Hvorfor anmelder jeg billederne?

Der er flere grunde til det.

  1. Det er lidt en princip sag. Jeg har intet imod at andre deler mit billede, de skal bare kreditere mig så andre ved hvor billedet kommer fra.
  2. Et billede som bliver populært bliver delt og delt og delt. Den konto som ikke krediterer er med til at sprede billedet uden kreditering. Altså, en ond cirkel.
  3. Hvis du vil ramme et større publikum på Instagram så er det vigtigt at blive krediteret.

Man kan så spørge sig selv om det er værd at spilde sin tid på. Men når det er så hurtigt at anmelde er det ikke noget der skaber problemer for mig.

Spørgsmål?

Jeg håber dette indlæg har været med til at vise dig hvor simpelt det er at sikrer din ophavsret på Instagram.
Hvis du har nogle spørgsmål til ovenstående eller har lyst til at dele en oplevelse om ophavsret på Instagram med mig, så må du meget gerne skrive en kommentar herunder.

Tak fordi du læste med!

 

Leave a comment